Presse

Pressemateriale fra Strata Series: fakta, kort og trafikanalyse, video og kontakt for Royal Copenhagen City Half og Ørestad Half Marathon.

5,4 km

af rutens 21,1 km ligger på kørebane. Resten er havnepromenader, stier og lukkede områder. Ingen vejlukninger i brokvartererne.

2 t 22 min

så længe er et krydsningspunkt lukket i snit med 2027-planen. I 2026 var det 4 t 47 min.

Under 1/10

af trafikbelastningen ved byens øvrige store løb – med 10.000 løbere. Metro til metro: Orientkaj St. → Ørestad St.

Sammendrag af trafikanalysen

Strata har i september 2026 analyseret Royal Copenhagen City Half-ruten kryds for kryds: vejklasse, trafikmængder fra Københavns Kommunes tællinger, buslinjer og den faktiske lukketid i 2026. Samme metode er kørt på Københavns øvrige store løb ud fra deres offentliggjorte ruter og krydsningspunkter.

Det viste 2026: Vores egen tidsplan var problemet, ikke ruten. Ruten rammer biltrafikken 15 steder på 21 km. Alle strækninger var lukket fra kl. 06.00, tre timer før start, og blev genåbnet i fem puljer. Et kryds var derfor i snit lukket 4 timer og 47 minutter, selv om løberne var forbi på under en time.

Det søger vi om for 2027: Vejene lukkes først 45 minutter før første løber og åbnes kryds for kryds, ti minutter efter lukkecyklen bag sidste løber. Ti krydsningspunkter får offentliggjorte tider. Hovedveje som Christians Brygge holdes åbne i den ene side. Fra Islands Brygge følger ruten havnefronten til Sjællandsbroen i stedet for Ørestads Boulevard, så krydsene ved Njalsgade, Klaksvigsgade og Vejlands Allé udgår. Resultat: et krydsningspunkt er i snit lukket 2 timer og 22 minutter, og den samlede trafikbelastning er under en tiendedel af belastningen ved byens øvrige store løb, selv med 10.000 løbere.

Søjlediagram: berørte biler på løbsdagen. Copenhagen Marathon 2026 ca. 349.000, VM i halvmaraton 2026 ca. 186.000, Copenhagen Half 2025 ca. 146.000, RCCH 2026 ca. 22.500, RCCH 2027 ca. 13.000
Berørte biler på løbsdagen (indeks). Med 10.000 løbere belaster Royal Copenhagen City Half 2027 biltrafikken med ca. en ellevtedel af Copenhagen Half Marathon. Samme model for alle løb: offentliggjorte ruter og lukketider, Københavns Kommunes trafiktællinger. Opgjort af Strata, oktober 2026.
LøbRute (km)Heraf på kørebane (km)Heraf veje med over 10.000 biler/døgn (km)Berørte buslinjerKrydsningspunkter for bilister
Royal Copenhagen City Half 2027 (plan)21,15,42,85–610
Royal Copenhagen City Half 202621,16,43,56–70
Copenhagen Half Marathon 202521,321,010,72512
Copenhagen Marathon 202642,942,019,52516
Kilde: offentliggjorte ruter (arrangørernes egne kort), OpenStreetMap og Københavns Kommunes trafiktællinger. Opgjort af Strata, september 2026. Alle tre løb er gode for København; tallene viser forskellen på en rute gennem centrum og en rute langs havnen.
Kort: Royal Copenhagen City Half-ruten fra Nordhavn til Islands Brygge med konfliktpunkter for biltrafik
Nordhavn – Kastellet – Nyhavn – Christians Brygge – Islands Brygge. Nummererede punkter: hvor ruten krydser biltrafik. Kortgrundlag: OpenStreetMap.
Kort: Royal Copenhagen City Half-ruten fra Islands Brygge over Kalvebod Fælled til Royal Arena
Islands Brygge – havnefronten – Kalvebod Fælled – Royal Arena. Stiplet: 2027-variant langs havnen i stedet for Ørestads Boulevard.

Ruten, lukketiderne og krydsningspunkterne er Stratas forslag. De indgår i ansøgningen til Københavns Kommune, der blev sendt den 9. oktober 2026, seks måneder før løbet. De endelige tider offentliggøres, når tilladelsen foreligger. Den fulde analyse med lukketider pr. kryds, scenarier og metode kan rekvireres hos pressekontakten.

Byen løber med

Når København lægger gader til, er det københavnerne, der er værter. Derfor bygger Royal Copenhagen City Half 2027 på byens egne klubber og fællesskaber. Aftalerne er under forhandling; klubberne offentliggøres, når de er underskrevet.

  • Medarrangørklubber: Københavnske klubber tager hver sin del af ruten med egne frivillige og et fast honorar – og står med i ansøgningen til kommunen.
  • Foreningsruten: 21 kilometer, 21 klubber. Hver forening adopterer en kilometer, laver heppezone eller depot og rydder sin kilometer for affald, så snart sidste løber er forbi. 5.000 kr. pr. kilometer.
  • Road to RCCH: Byens løbefællesskaber lægger en træning på ruten i februar–marts og løber med på startnumre fra Strata.
  • Rute-naboer: Beboere og erhverv langs ruten får tider for deres egen gade, krydsningspunkter og en direkte telefon – ikke en hel bydels lukketid.
  • Royal Mile og Bydelsstafetten: 1,6 km for børn, familier og begyndere, og en stafet mellem syv bydele i målområdet ved Royal Arena.

Det gør vi bedre end i 2026

Første udgave blev godkendt to dage før løbsdagen, og det kunne mærkes. Det er de fire ting, vi har ændret:

  • Ansøgning seks måneder før. Hele pakken – rute- og skilteplan, trafikafvikling, renhold, kommunikation – sendes i oktober, ikke ugerne før.
  • Renhold kilometer for kilometer. Hver kilometer har en klub, der rydder op umiddelbart efter sidste løber, og hele ruten gennemgås samme eftermiddag.
  • Bagagen står klar ved mål. Ny bagageløsning med nummererede zoner og udlevering inden for få minutter.
  • Én telefon til naboerne. Bemandet trafiktelefon på løbsdagen og i ugerne op til, og tider pr. gade i stedet for pr. bydel.

Bor du på ruten?

Tider for din gade, krydsningspunkter og trafiktelefon offentliggøres her og sendes til alle adresser inden for 100 meter af ruten, når Københavns Kommune har behandlet ansøgningen. Spørgsmål allerede nu: peterhjorth@strataseries.com.

Video fra løbene

The Royal Copenhagen City Half 2026
Royal Copenhagen City Half 2026: Emil Roos først over stregen
Ørestad Half Marathon 2026
Ørestad Half Marathon 2027 – Kalvebod Fælled

Pressefotos

Fri afbenyttelse i redaktionel omtale af Royal Copenhagen City Half mod kreditering som angivet ved hvert billede. Klik på et billede for fuld opløsning.

Royal Copenhagen City Half 2026 ved Marmorkirken, Frederiksstaden. Foto: Royal Copenhagen City Half
Royal Copenhagen City Half 2026 ved Marmorkirken, Frederiksstaden. Foto: Royal Copenhagen City Half · Hent i fuld opløsning
Løberne krydser havnen ad Lille Langebro – ruten følger havnefronten, ikke hovedvejene. Foto: Royal Copenhagen City Half
Løberne krydser havnen ad Lille Langebro – ruten følger havnefronten, ikke hovedvejene. Foto: Royal Copenhagen City Half · Hent i fuld opløsning
Lille Langebro med BLOX i baggrunden, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half
Lille Langebro med BLOX i baggrunden, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half · Hent i fuld opløsning
Tilskuere langs ruten i Frederiksstaden, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half
Tilskuere langs ruten i Frederiksstaden, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half · Hent i fuld opløsning
Vinderen med pokalen i målområdet ved Royal Arena, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half
Vinderen med pokalen i målområdet ved Royal Arena, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half · Hent i fuld opløsning
Løbere i Bredgade, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half
Løbere i Bredgade, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Royal Copenhagen City Half · Hent i fuld opløsning
Nyhavn, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Sportograf (Sportograf – vandmærke, original kan rekvireres)
Nyhavn, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Sportograf (Sportograf – vandmærke, original kan rekvireres) · Hent i fuld opløsning
Langebro med Rådhustårnet i baggrunden, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Sportograf (Sportograf – vandmærke, original kan rekvireres)
Langebro med Rådhustårnet i baggrunden, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Sportograf (Sportograf – vandmærke, original kan rekvireres) · Hent i fuld opløsning
Den førende løber på Kalvebod Fælled med politieskorte, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Sportograf (Sportograf – vandmærke, original kan rekvireres)
Den førende løber på Kalvebod Fælled med politieskorte, Royal Copenhagen City Half 2026. Foto: Sportograf (Sportograf – vandmærke, original kan rekvireres) · Hent i fuld opløsning

Logo og yderligere fotos sendes på forespørgsel.

Fakta og tilmelding

Royal Copenhagen City Half 2027 · Søndag den 11. april 2027 · Orientkaj, Nordhavn → Royal Arena, Ørestad · Halvmaraton · Forventet over 10.000 løbere · Løbsside og tilmelding

Ørestad Half Marathon 2027 · Søndag den 5. september 2027 · Kalvebod Fælled · Halvmaraton, AIMS-certificeret, 7 meters stigning · Løbsside og tilmelding

Vækst: Royal Copenhagen City Half fra 2.787 startende (2026) til forventet over 10.000 (2027). Ørestad Half Marathon fra 131 deltagere (2025) til omkring 1.000 (2026).

Pressekontakt

Peter Hjorth, stifter, Strata Endurance Events ApS · +45 6022 5031 · peterhjorth@strataseries.com. Interview, tal og kort samme dag.

In English

The Royal Copenhagen City Half is a half marathon from Orientkaj in Nordhavn along the harbour to Royal Arena in Ørestad, Sunday 11 April 2027, over 10,000 runners expected. Only 5.4 of the 21.1 km run on roadway; the rest is harbour promenades, paths and closed areas, and the course is metro to metro. Strata’s traffic analysis puts the impact on car traffic at less than a tenth of Copenhagen’s other major road races. Press contact: Peter Hjorth, +45 6022 5031, peterhjorth@strataseries.com. Race page: strataseries.com/the-royal-copenhagen-city-half-2027.